FRA PAULUS TIL CHRISTIAN HAVE

Karen Blixen fortæller hvorledes man ved sublimering kan vende livsordenen på hovedet, således at erstatningen overskygger det den skulle erstatte. Hør her et frisk eksempel fra hverdagen: En notorisk doven og uboglig elev på uopfordret gæstevisit påhørte, at mine elever skulle finde nogle henholdsvis positive og negative tillægsord på tysk. Han kommenterede genialsk, at det er en positiv egenskab for en pige at være grim, for så bliver hun ikke voldtaget; samt at det er en positiv egenskab for en cykel at være gammel, for så gider ingen stjæle den.Hvis narren hos Shakespeare havde sagt det, ville den halve kulturelite falde på halen og forlange opførelsen af et nyt skuespilhus dér hvor Botanisk Have nu ligger. Men når det kommer fra det virkelige livs narre, trækker vi på skuldrene. Ak, vi vil intet lære, og det samme sagde Jesus til sin tids elite. Hvis jeg havde været hans (altså drengens) dansklærer, ville jeg have honoreret ham med en topkarakter.
For sagen er denne: Uanset hvor god du er, behøver du andre til at sige det. Også dette sandede Karen Blixen og lod sig endda inspirere af det. Det det drejer sig ikke om hvad folk ved, for inden for den samme abeart kan vi såmænd oftest godt scanne hinanden – nej, det drejer sig om, at nogen med autoritet siger højt hvad alle ved. Kort sagt behøver vi alle en impresario.

Selv Jesus var ingen undtagelse, for uden ildsjælen Paulus ville han være blevet glemt. Men sandheden herom er måske endnu mere fantastisk! Svenskeren Lena Einhorn har nemlig i en lærd kildehistorisk studie sandsynliggjort, at Jesus samt Johannes Døberen virkede en snes år senere end antaget. Ikke blot bringer det bedre historisk orden i evangelierne: Begge profeter er i så fald godt belagt hos samtidens bedste historiske kilde, historieskriveren Josephus – blot under andre navne: henholdsvis ”ægypteren” og ”Theudas”.
I følge andre tidlige kilder såsom Talmud, var Jesus måske endda romersk horeunge og nød muligvis derfor romerske borgerrettigheder: At Paulus besad disse og derfor klarede frisag, fortæller han selv. Dette kunne forklare hvorfor romerne helst ville skåne Jesus – og hvorfor han i henhold til evangelierne korsfæstedes ”lempeligt” uden den gængse benknusning, men alligevel ”døde” veltalende efter kun seks timer – og derefter straks blev nedtaget og muligvis siden hemmeligt eksporteret fra graven af sine ”vagtposter”.Lena Einhorn kunne vel have ret også i denne tese. Men hendes tredje tese, at Jesus dernæst "genopstod" i romerriget som Paulus, svarer til at lade Kierkegaard genopstå som formand for ”Kierkegaard-Selskabet. Og det forvandler Jesus til sin egen strategiske PR-chef og en art datidens Christian Have, der jo på lignende vis siger "værdi" og mener "branding". Nu er Hr. Have angiveligt også selv genopstået som adjungeret professor nordenfjords på linie med netværksblæksprutten Stjernfelt samt en ikke nøjere afgrænset del af Qvortrup-klonen – dog uden at nogen af dem endnu har skiftet navn. Men hvis Lena Einhorn har ret, blev Jesus til Paulus og gjorde dermed denne til en løgnhals med hans ”omvendelse” fra kristen-hader til hellig – velsagtens efter job-konsulenternes snedige devise: ”Jeg har skam også selv engang været arbejdsløs!”

Ret beset er dette med at genopstå som sin egen fremmeligste discipel en ypperlig forretning og den ultimative løsning på førnævnte problem: For det virker både mere troværdigt og langt mere sympatisk at kæmpe for andre end at kæmpe for sig selv – således har jeg med Paulinsk snilde og held kæmpet for nogle svenske naturområder, men endnu aldrig med held for mig selv. På et jordnært plan satte en gammel gymnasiekammerat den samme erkendelse i system ved at ture byen rundt med en ven, hvorunder de med stor succes skiftedes til at skamrose hinanden i damers selskab.
Men tro det eller ej, nu er det min tur: Så sent som i går blev jeg nemlig i Irma overstrømmende tiltalt med navnet "Robert" af en mand der mente at kende mig mægtig godt fra Maribo – hvor en dobbeltgænger til mig nemlig tydeligvis med anderledes held driver en skilteforretning. Altså just PR-branchen! Følgelig må det være denne Robert der er Paulus, og mig der er profeten – og så er den lille sag afgjort, for arbejdsdeling er en god ting. Men som sagt: Lad ikke dette slippe ud, for så spolerer I forretningen. Jesus sagde jo det samme, adspurgt om sin guddommelige natur: "Who knows – men sig det ikke til de andre!"